Gæstfrihed

Åbenhed er meget vigtigt for Vor Frue Kloster.
Skt. Benedikt skriver således, at man skal tage imod enhver gæst, som om det var Jesus.

Alle mennesker er velkomne på klosteret – uanset deres religiøse baggrund. Man kan deltage i den daglige messe og Tidebønner, og man kan søge ophold i et af vores gæsteværelser.

’Alle gæster, som kommer til klosteret, skal modtages som Kristus, for Han vil selv sige: Jeg var fremmed, og I tog imod mig. Alle skal vises den ære, der til kommer dem, især vore trosfæller og pilgrimme.’ (Benedikts Regel, kap. 53, 1-2).